100 års bro Jubilæum

På den guidede tur kommer du op på toppen af broens stålkonstruktion og får en spektakulær panoramaudsigt over Lillebælt. Du mærker vinden, højden – og historiens vingesus under fødderne. Det er et eventyr midt i den danske natur og en oplevelse, du aldrig glemmer.

Kombinér oplevelserne
Du kan med fordel kombinere bridgewalking med en sejltur under Den Gamle Lillebæltsbro senere på aftenen. Så får du både set broen oppefra og nedefra – og oplever et stykke levende danmarkshistorie fra to unikke vinkler.